Annonce

Annonce

Kobberkedler hos Wild Distillery Bornholm

Presserester fra frugt og bær indeholder stadig en masser smagsstoffer, som Wild Distillery Bornholm ser frem til at benytte som smaggiver til virksomhedens voksende gin-serie. Foto: Wild Distillery Bornholm

Presserester fra mosteri ender i bornholmsk gin

Wild Distillery Bornholm lancerer ny gin, som er destilleret på rabarberrester fra Bornholms Mosteri.

Den cirkulære tankegang sniger sig ind over alt. Senest er den nået til Aakirkeby på Bornholm, hvor Wild Distillery hele tiden er på jagt efter nye interessante smage til det økologiske destilleries serie af gin.

For at sikre en mere bæredygtig produktion har virksomheden derfor indledt et samarbejde med Bornholms Mosteri, hvis produktion årligt efterlader mange tons presserester. Wild Distillery Bornholm har netop lanceret en ny rabarber gin, som er destilleret på restprodukter fra Bornholms Mosteri’s fremstilling af den populære økologiske rabarbersaft, og går det som planlagt, ,følger andre smagsvarianter efter.

Til fremstillingen af rabarbersaften, bruger mosteriet årligt mere end 50 t danske rabarber, og ifølge Henrik Nerst, der er stifter af og direktør for Wild Distillery Bornholm, er det ærgerligt, hvis presseresterne, som også omfatter appelsiner, æbler og forskellige bær, går til spilde.

Det er kun knap to år siden, at det bornholmske destilleri lancerede de første flasker med gin, og i jagten på nye smage ser han et spændende potentiale i at bruge presserester som smagsgiver til alkohol.

For at trække flest mulig smagsnuancer ud af presseresterne bliver der både tilsat rabarbersaft og råsprit, inden væsken efter et døgn er klar til at blive destilleret.

"Nu er vi startet med rabarber, men mosteriet bruger mange frugter og bær i produktionen af most og saft, og det er vores mål at udvide samarbejdet til andre smagsvarianter i fremtiden," siger Henrik Nerst, som ikke på nuværende tidspunkt ønsker at løfte sløret for den næste lancering.

Flere artikler fra samme sektion

Du kan stadig nå at deltage i konkurrencen om Kantineprisen 2024

Kun kantinekøkkener med en økologiprocent på mindst 60 pct. kan deltage i dysten om Kantineprisen 2024, som finder en vinder på havnen i Gudhjem.

18-04-2024 2 minutter Events,   Professionelle køkkener,   Foodservice

Madland Festival kalder til samling, samtaler, hyldest og fejring

Det madpolitiske samlingspunkt og fællesskab Madland inviterer for femte år i træk til Madland Festival under sloganet: ”Gentænk madsystemet”.

17-04-2024 2 minutter Events

Økologisk Landsforening kæmper for, at æg ikke længere skal stå på køl - Danske Æg kæmper imod

Økologisk Landsforening ønsker et opgør med kravet om, at æg skal på køl, men hos Danske Æg vil man fastholde det.

15-04-2024 8 minutter Æg og fjerkræ,   Forbrug,   Detailhandel